Referat fra Generalforsamling 17. april 2010
.
Formanden bød velkommen til generalforsamlingen hvori Birger, Charlotte, Poul-Erik, Signe, Lotte, Bjarne, Anne-Lise, Jytte, Flemming, Kurt, Bente, Max, Annette, Herluf, Karen Margrethe, Hugo (delvist) og Lone deltog
a) - Valg af dirigent / ordstyrer:
Flemming fra Hallebyorevej nr. 31.
- Referent under mødet:
Lone fra Hallebyorevej nr. 60.
b) - Formandens beretning v. Birger Bull Schmidt:
Det havde været et dejligt år med god opbakning om de arrangementer der har været i årets løb. Indtjeningen havde været god. Vil ikke dvæle mere ved dette da kasseren kommer ind på det om lidt. Håber at det nye år bliver mindst lige så godt. Ønsker os snart et nyt gulv.
Beretningen blev godkendt.
c) - Regnskabet og budget v. kasserer Lone K. Matthiesen:
Regnskabet:
Det omdelte regnskab blev gennemgået punkt for punkt. Alle arrangementerne havde givet et pænt overskud hver for sig:
-
Bygningsdriften havde kostet 13.800 kr. hvoraf de 10.000 var brugt på en ny skorsten.
-
Generalforsamlingen løb lige rundt – men der var et lille varelager til næste gang.
-
Pinsehyggen med Charlottes kunst havde været hyggeligt og givet 1.300 i overskud.
-
Grill-aftenen deltog ca. 64 personer i og gav et overskud på 4.700 kr. – Alle havde en rigtig hyggelig aften – ingen sultede.
-
Klassisk Musik deltog 80 meget opmærksomme og lyttende personer i og gav et overskud på 2.600 kr.
-
Høstfesten over emnet ”Lag på lag og striber” var der knapt 30 der ikke kunne modstå – og overskuddet blev på 3.200 kr.
-
Til foredrag af Max om Hallebyore i oldtiden var der mødt 38 personer op – der alle syntes det var meget spændende og spurgte interesserede ind til emnet. Gav 2.800 i overskud.
-
Julehyggen gav kun 300 i overskud – men gløggen var hjemmelavet og god og deltagerne hyggede sig.
-
Arrangementerne gav i alt et overskud på 15.000 kr. – rigtigt flot !!
-
Der var i 2009 kontingent på 2.500 fra 25 medlemshusstande.
-
Huset, borde og stole havde givet lejeindtægt på 1.400 kr.
-
Gebyrer og renter havde kostet 340 kr. – Girokontoen er blevet lukket og det indestående på 6.150 kr. blev overført til foreningskontoen i Nordea.
-
Der er købt service (tallerkener, kopper, glas, bestik) til godt 80 kuverter for ca. 5.500 kr. – Et rigtigt godt køb, som vi er glade for.
-
Vi har købt 2 sæt gode klapbordben for 1.300 kr.
-
Til overdækningen vi lavede til Grill-aftenen er der købt presenning for 1.000 kr.
-
Drift af hjemmesiden for 800 kr. og medlemskab af Amtsforeningen af forsamlingshuse for 500 kr.
-
Foreningsdriften kostede i alt 5.500 kr.
Foreningens samlede driftsresultat for 2009 blev på. -4.220,60 kr. (imod 956,06 kr. i 2008 og 8.219,59 kr. i 2007) og samlede aktiver er ved årsafslutningen blev i 2009 på 34.009,40 kr. (imod 38.233,37 kr. i 2008 og 37.277,31 kr. i 2007).
Regnskabet blev godkendt.
Det blev ligeledes godkendt, at det accepteres, at kassereren via netbank kan overføre penge fra egen privat konto til foreningskontoen og hæve samme beløb til eget forbrug i kontantkassen – Dette for at kunne holde kontantkassens beholdning nede uden at skulle i banken i dennes åbningstid (der falder sammen med kassererens arbejdstid) for at sætte kontanterne ind på foreningskontoen.
Budget 2010:
Det omdelte budget blev gennemgået. Generelt er udgifter regnet lidt højere end sidste år og indtægter lidt lavere.
Bestyrelsen havde foreslået henlæggelse af 20.000 kr. til nyt gulv.
Budgettet blev godkendt – dog med den vedtagelse, at der skal indregnes yderligere henlæggelser på 10.000 kr. til at få en extra sikringgruppe el-forsyning ind i huset (har kun én serie inde) og det meste af resten af formuen i runde tal henlægges til en toiletforbedring /-renovering.
Kassereren retter budgettet til jf. generalforsamlingens beslutning.
d) - Valg af bestyrelsesmedlemmer:
Af bestyrelsesmedlemmerne var Nina Andersen, Claes Sjøberg, Anne Lise Mårup på valg.
Nina ønskede at udtræde af bestyrelsen.
De to andre modtog genvalg og blev genvalgt. Charlotte Hamberg Rasmussen blev valgt ind.
Af suppleanterne var Bente Brandt Jørgensen på valg – ønskede ikke genvalg.
Annette Jarmbæk der bor på Hallebyorevej 58 blev valgt.
e) - Valg af 1 revisor / bilagskontrollant:
Flemming Tore Høst Bjerke var på valg og modtog genvalg.
f) - Forslag til behandling:
Ingen forslag var modtaget.
g) - Forslag til kontingent:
Kontingentet blev på sidste generalforsamling hævet fra 100 kr. til 150 kr. pr. husstand. Bestyrelsen foreslog at lade det være uændret. – Godkendt.
h) - Evt.:
Birger oplyste at kunstneren Kirsten m. tekstiltryk havde meldt afbud til Pinsehyggen. Opfordrede i stedet at alle i lokalsamfundet der udøvede noget kreativt ville melde sig med nogle effekter til udstilling i Pinsen – bare meld jer.!!
Forslag om at loppemarked kunne være en ny aktivitet, der fremadrettet kunne arbejdes for.
Forslag om af toiletforbedringerne kunne være at få et formuldningstoilet i stedet for vort tørkloset. Bestyrelsen vil undersøge mulighederne nærmere inkl. Priser.
Flemming syntes at der var mange bilister der kørte alt for stærkt gennem byen og opfordrede til at byens beboere diskuterede om der kunne sættes chikaner op eller laves noget andet fartdæmpende foranstaltninger. Når vi har en samlet plan kan man gå til kommunen og forelægge den til udførelse.
Formanden takkede for god ro og orden under generalforsamlingen og for den gode mad som alle havde bidraget med til fællesbordet – og så var der ”fri leg”.
Ref. Lone K. Matthiesen